Feminism, feminismens historie, Queer Gaze, Queer Theory

Queer Gaze

Som tidligere nævnt, taler De Beauvoir om, at kvinden er ‘det Andet’. Kvinden er altså blevet skabt og defineret af subjektet – manden. Kvinden har dog ikke tidligere gjort modstand mod dette og har dermed ladet sig definere som objekt. Hertil spørger De Beauvoir: “Hvorfor gør kvinder ikke indsigelse mod mandens suverænitet?” (De Beauvoir(a) 1999: 16). Dette spørgsmål blev stillet i 1949 og begynder først nu med de nye(re) streamingtjenester og sociale mediers fremkomst at blive gjort noget ved. En måde at gøre op med suverænitet og placering som ‘den Anden’, er gennem selvrepræsentation.

In feminist, psychoanalytic, queer, and postcolonial studies, the primary claim is that the subject is constituted by the gaze. You are that which others see you as, and not that which you see yourself as

(Elias 2009: 11)

En udtalelse Elias understreger ved at referere til Butlers pointer i Gender Trouble, da Butler netop har påvist, at vores personlighed skabes gennem en gentagelse af performative handlinger. Identitet er således skabt gennem en gentagelse af sociale konventioner (ibid.: 29).

Gør tv-serier i dag op med ‘det mandlige blik’? Det mandlige blik er et begreb udviklet af filmteoretiker og professor i Film- og Medievidenskab Laura Mulvey (i Visual Pleasure and Narrative Cinema (1975), der ifølge Mulvey handler om, hvordan det patriarkalske samfund har struktureret filmens form. Dette er især vigtigt, da film og tv-/streaming serier er bygget op omkring intentionen om at tilfredsstille den mandlige beskuer, da de netop giver mulighed for identifikation med eksempelvis en magtfuld mandlig helt og ved at tilbyde et billede af kvinden som objekt for det mandlige blik i kraft af hendes ‘to-be-looked-at-ness’ (Mulvey 1991: 69). Producer, skaber, Showrunner og manuskriptforfatter Jill Soloway uddyber dette i forbindelse med sin udvikling af ‘The Queer Gaze’ (også nævnt ‘The Female Gaze’ (‘det kvindelige blik’) – vi benytter os af ‘The Queer Gaze’):

The [white] Male Gaze is the way in which visual arts and literature depict the world and women from a masculine point of view, presenting women as objects of male pleasure. Mulvey names three parts of this gaze: This gaze is conducted by the person behind the camera. The characters in the film and the spectator

(Soloway 2016: 02:24)

I et foredrag ved MASTER CLASS | TIFF definerer Soloway ‘The Queer Gaze’ som et led i oprøret mod ‘det mandlige blik’. Soloway understreger, at dette ‘blik’ ikke blot er det modsatte af ‘det mandlige blik’ (Soloway 2016: 05:12). De (Soloway identificerer sig som “a gender non-conforming queer person, who prefers to be referenced with gender-neutral pronouns (they/them/their)” og vi vil derfor gennem specialet referere til Solway som ‘de’ og ikke han/hun (Freeman 2017)) opdeler (på samme måde som Mulvey med ‘det mandlige blik’) ‘the queer gaze’ i tre dele. Det første handler om at føle sig set, hvortil der bruges et subjektivt kamera, som bruger billedet til at dele en følelse af at være ‘in feeling’ i stedet for at karakteren bliver ‘set på’:

So this first Female Gaze might be something that you watch where you can say, ‘I can tell a woman directed this because I feel held by something that is invested in my feeling, in my body. That my emotions are being prioritised over the actions

(Soloway 2016: 19:19)

Den anden del handler om ‘The Gazed Gaze’, hvor kameraet viser seerne, hvordan det føles at være objekt for ‘the gaze’ (hvordan det føles at blive set). Det er altså ikke kun en følelse, men en fortælling, hvor vi afslører en intens bevidsthed i forhold til protagonistens voksende magt (protagonisterne taler om, hvordan de bliver, hvad mænd ser, og hvilken effekt de har på verden, når de bliver set). Den sidste del handler om at returnere blikket (‘returning the Gaze’) som en måde at sige til seeren ‘I see you seeing me’. Dette bliver på den måde den del, hvor minoriteter (her kvinder) bliver i stand til ikke blot at føle sig set, eller vise hvordan det føles at blive set, men en måde hvorpå der kræves, at vi omskriver vores kultur på en måde, så kvinder ikke længere kun er objektet, men også subjektet (Soloway 2016: 22:52).

‘The queer gaze’ er således en politisk platform til at gøre op med med idéen om, at kvinder kun kan få succes ved at ‘blive set’. Soloway understreger, at man altid skriver ud fra sit eget perspektiv, hvorfor alle i virkeligheden skriver propaganda for sig selv, hvilket er en måde hvorpå andre (seerne) inviteres til at se tingene fra ens perspektiv, så man på den måde kan normalisere sin egen oplevelse. ‘The queer gaze’ er i denne forstand “(…) a privilege generator: it’s storytelling to get you on somebody’s side” (Soloway 2016: 28:16) og dermed et bevidst forsøg på at skabe empati som et politisk værktøj. Soloway peger på, at det i den forbindelse er vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke kan tale om, hvad den mandlige og den kvindelige krop tildeles af betydning, men det vi kan tale om er, hvad der er ‘maskulint’ og ‘feminint’ og hvad disse kategorier tillader.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s