Trans* teori

Trans* teori

Når vi taler om queer-teori og generelt om marginaliserede minoriteter, er det ligeledes utrolig vigtigt, at vi fokuserer på non-ciskønnede personer, der ellers har været en forholdsvis usynlig ‘gruppe’ både i samfundet og i medierepræsentationen. Her handler det ikke om at reproducere den måde transpersoner på stereotypisk vis er blevet fremstillet. Som skuespiller og aktivist Laverne Cox blandt andet udtaler:

Hvad er Trans* teori?

Da vi ikke mener, at Butlers forståelse af køn er udtømmende nok, inddrager vi Julia Serano (en nyere fortolkning), der peger på et problem inden for feminismen, der både handler om, at de færreste er deres cis-privilegier bevidst, samtidig med, at femininitet bliver devalueret, hvilket transseksuelle kvinder (En af grundene til at begrebet ‘transseksuel’ ikke bruges særlig ofte på dansk er, fordi man er bange for at det bliver misforstået som omhandlende seksualitet, men begrebet dækker i virkeligheden over kønsforståelse) er et vigtigt eksempel på.

Hun mener, i tråd med Butler, at socialt køn er konstrueret af den måde andre opfatter og fortolker ens identitet:

I can modify my own gender all I want, but it won’t change the fact that other people will continue to compulsively assign a gender to me and to view me through the distorted lenses of cissexual and heterosexual assumption

(Serano 2016: 193)

Trans* er en betegnelse for en varietet af kønsidentiteter, som er utroligt forskellige, men dog deler en, simpel fællesnævner: de går ikke under den traditionelle opfattelse af en ciskønnet mand eller kvinde.

I Indledningen til tidsskriftet Kvinder, Køn & Forskning (Der er et Peer reviewed tvær­viden­skabe­ligt tids­skrift, der brin­ger ar­tik­ler, som af­spej­ler mang­foldig­heden inden for dansk køns­forskning) fra 2011 beskriver kønsforskere Tobias Raun, Maja Bissenbakker Frederiksen og Michael Nebeling Petersen, hvordan trans* studier i stigende grad udgør en væsentlig del af kønsforskningen. Dels fordi trans* studier bedriver kritisk, teoretisk tænkning om køn, og dels fordi selve identitetskategorien ’transkønnet’ historisk, teoretisk og socialt udgør en grænsefigur, der anskueliggør naturliggjorte antagelser om køn. Trans* studier og trans* teori vokser ud af levede erfaringer over stigmatisering og usynliggørelse, såvel som inden for et psyko-medicinsk behandlingssystem samt i kønsforskningen og den brede, sociale offentlighed.

Flere poststrukturalistiske teoretikere, og ikke mindst queer-teoretikere, har været med til at sætte fokus på trans* personer (og ‘drags’) som eksemplariske i forhold til tænkningen om kønsidentitet som performativ (som det ses hos Butler). Trans* personer er altså ikke kun blevet læst negativt, som kropsliggørelse af et binært kønssystem, men også positivt. Dog, skriver Raun (et al.), er nogle af disse læsninger, fra trans*teoretisk side, blevet kritiseret for en ’underteoretisering’ af transkønnethed som en faktisk kropsliggjort og konkret levet subjektkategori, der udsættes for både juridiske og sociale diskriminationer. Dermed er det for mange trans* teoretikere blevet vigtigt at fokusere på ”(…) det komplekse forhold mellem kropslige erfaringer og sociale/institutionelle diskursiveringer af subjektivitet og køn” (Raun et al. 2011: 3).

Opgør med trans* som ‘ikke-identitet’

What is most worrisome, however, is how the diagnosis [GID: Gender Identity Disorder] [Transkønnethed] works as its own social pressure, causing distress (…) to be called unreal, and to have that call, as it were, institutionalized as a form of differential treatment, is to become the other against which the human is made. It is the inhuman, the beyond human, the less human, the border that secures the human in nits ostensible reality. To be called a copy, to be called unreal, is thus one way in which one can be oppressed

(Butler 2004: 99, 217)

Kandidat i Sociologi og underviser i Seksualitet, Køns- & Trans* studier ved University of Massachusetts, Sonny Nordmarken, understreger dette i artiklen “Becoming Ever More Monstrous: Feeling Transgender In-Betweenness”, hvor han skriver, at trans* identiteter bliver set som ikke-eksisterende i modsætning til ciskønnede personer:

(…) they are assumed to “actually” be something else—something that can be known by viewing their bodies. Biological essentialism thus discredits trans identity. Trans people must therefore continually re-assert their identities. As a trans person, I occupy a particularly between kind of betweenness

(Nordmarken 2014: 40)

Nordmarken uddyber yderligere problematikken om at bevæge sig fra denne ‘in-betweenness’ til en mere genkendelig kønsidentitet, når samfundet stadig, på trods af dette, ikke vil anerkende dette skifte, hvorfor de forbliver uforståelige:

As a transgender being, my gendered shifting moves me into more betweenness. I am queerly between: I occupy multiple positions at once, and different positions at different positions at different times, depending on how people read me – in regard to age and ability as well as gender. I am socially subjugated as transgender, even as I am beginning to experience in a new way what White male privilege is

(Nordmarken 2014: 38)

Netop på grund af denne form for ‘ikke-identitet’, både grundet samfundets ‘diagnosticering’, samt mangel på repræsentation generelt, understreger Raun (et al.)., at der er brug for et trans* vokabular. Dette understreges yderligere af Butler, der forklarer, at for at få lov til at påbegynde en transition, må trans* personer lære, hvordan de skal præsentere sig selv indenfor en diskurs, de ikke selv har haft indflydelse på. Dette betyder, at de må opgive deres frihed ved at ofre retten til at bruge sproget rigtigt. Hermed sagt, at for at man må opgive en form for frihed for at opnå en anden ved at indlægge sig i: (…) a discourse that denies the language you might want to use to describe who you are, how you get here, and what you want from this life” (Butler 2004: 91).

Raun (et al.). pointerer, at trans* er en betegnelse, der dækker over en person, der går over grænserne for, hvad der ‘normalt’ forstås som et forståeligt, binært køn, idet denne bevæger sig på tværs af eller i mellem kønskategorierne ‘mand’ og ‘kvinde’ (Raun et al. 2011: 9). Han ønsker yderligere, at gøre op med den misforståelse, der ofte hersker om, at det blandt andet er personer, der er ‘født i den forkerte krop’:

En transkvinde er en person, der er udpeget som dreng ved fødslen, men som identificerer sig som og præsenterer sig som kvinde. En transmand er en person, der er udpeget som pige, men identificerer sig og præsenterer sig som mand

(Raun et al. 2011: 9)

Dette kan begrebsliggøres via Seranos begreb ‘underbevidst køn’ (subconscious sex) – det biologiske køn man er født med, som ikke afhænger af kønsdele. Hun henviser her til studier af hjernen (brain-hardwiring hypothesis), området BSTc (lille, seksuelt dimorf (tveformet) region af hjernen), hvor strukturen på transkvinders ligner ‘forståelige’ kvinders. Det handler altså om, at alle er født med en iboende forståelse i hjernen af, hvilket biologisk køn, ens krop bør være. Hun understreger i den forbindelse, at alle er født med et underbevidst køn, det er blot de færreste, der bliver sig det bevidst, da det stemmer overens med deres (ciskønnedes) tildelte køn – modsat trans* personers (Serano 2016: 81).

Hun taler ligeledes om, at det er vigtigt at have fokus på ‘kønsberettigelse’ (gender entitlement): “(…) the arrogant conviction that one’s own beliefs, perceptions, and assumptions regarding gender and sexuality are more valid than those of other people” (Serano 2016: 89), hvilket er nødvendigt at være opmærksom på for at skabe et styrket fællesskab indenfor queer-miljøet, så dem der identificerer sig som enten ‘mand’ eller ‘kvinde’ ikke udelukkes fra queer fællesskabet.

En frigørelse for de mange, der lider under en meget begrænset forståelse af køn og hvordan denne kategori bør styre den måde man er til i verden på, handler således om, at være opmærksom på cis-privilegier, samt ligestille alle former for kønsidentifikationer. Ved at forstå kategorien køn, kan vi samtidig også gå endnu mere i dybden med, hvad en kvindefrigørelse handler om, da det ikke blot handler om at granske forståelsen af det biologiske køn, men også sociale køn.


 

Kilder

Butler, Judith (2004) Undoing Gender. Routledge. ISBN: 978-0415969239

Nordmarken, Sonny (2014): Becoming Ever More Monstrous: Feeling Transgender In-Betweenness. Sage.

Raun, Tobias, Frederiksen, Maja Bissenbakker & Petersen, Michael Nebeling (2011): “Indledning” i Kvinder, Køn og Forskning (tidsskrift).

Serano, Julia (2016): Whipping Girl – a Transsexual woman on sexism and the scapegoating of femininity. Berkeley CA, Seal Press. ISBN-13: 978-1-58005-622-9

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s