Uncategorized

Hvad er Queer-teori?

 

Det kan være vanskeligt at definere, hvad queer-teori helt specifikt går ud på, da der ikke er noget fast begreb. Men som queer-forsker, docent i Teatervidenskab ved Stockholm Universitet Tiina Rosenberg skriver:

I kort begreb kan man sige, at queer-teorien forskyder kønsdiskrimination fra at handle om patriarkatets udelukkelse af kvinden til at handle om den heteroseksuelle norms udelukkelse af ikke-heteroseksuelle

(Rosenberg i Munk Rösing 2001)

 

Vi har valgt, at Judith Butler, kvinden som har banet vejen for queer-teorien, skal fungere som vores primære queer-teoretiker, da vi mener, at hun giver det bedste og mest præcise bud på en brugbar queer-teoretisk tilgang til forståelsen af køn og seksualitet og sammenspillet mellem disse, samt hvad kategorien køn dækker over.

 

Judith Butler

Butler, var med bogen Kønsballade (2010) (org. Gender Trouble (1990)) med til for alvor at sætte queer-studier på dagsordenen. Med kritisk analyse af blandt andet tidligere, feministiske tænkere, heriblandt Kristeva og Wittig samt Foucault, Lacan og Freud, er Butlers filosofi (mere end en reel teori) et forsøg på at nedbryde (‘denaturalisere’) de eksisterende samfundsdiskurser om køn og seksualitet:

Men hvilken sammenhæng mellem køn og seksualitet forsøger jeg at fremhæve? Jeg vil bestemt ikke hævde, at former for seksuel praksis producerer bestemte køn, men kun at kontrollen af køn under den normative heteroseksualitets betingelser undertiden bruges som et middel til at sikre heteroseksualiteten

(Butler 2010: XXI)

I Kønsballade fremlægger Butler ideen om ‘biologisk køn’ (sex) overfor ‘socialt køn’ (gender) og sammenhængen, samt forskellen, mellem disse, med en grundlæggende forståelse af køn som værende ‘performativt’. Ligeledes italesætter Butler forholdet mellem kønsforståelse og begærsretning: en heteroseksuel ‘kvinde’ og en heteroseksuel ‘mand’ udgør sammen ‘Den heteroseksuelle matrice’, også kaldet ‘forståelighedens matrice’.

‘Kvinder’ som kategori

Strengt taget kan man ikke sige, at ‘kvinder’ eksisterer
(Kristeva i Butler 2010: 37)

Kvinden har ikke et køn
(Irigaray i Butler 2010: 37)

Inspireret af blandt andet Michel Foucault, italesætter og problematiserer Butler en tendens, der i høj grad dominerer i forhold til kvinder (i samfundet og sprogligt såvel som politisk): at de bliver kategoriseret inden for én samlet kategori. De eksisterende diskurser, som samfundet er underlagt, producerer kønnede (maskuline og dominerende) subjekter, der i høj grad ekskluderer kategorien ‘kvinde’, ved at inddele dem under én og samme kategori både politisk og kulturelt, og på den måde som en fælles identitet, hvilket Butler kritiserer, for:

[h]vis man “er” kvinde, er det vel ikke alt, hvad man er; udtrykket er ikke udtømmende (…) fordi køn ikke altid er konstitueret kohærent eller konsekvent i forskellige historiske kontekster (…)

(Butler 2010: 40)

Butler problematiserer dette yderligere, da man heller ikke tager højde for blandt andet “(…) racemæssige, klassemæssige, etniske, seksuelle og regionale modaliteter” (Butler 2010: 40), for bare at nævne nogle faktorer.
Butlers kønsforståelse er altså, som tidligere nævnt, inspireret af De Beauvoirs italesættelse af, at køn er mere end blot biologisk determineret: at man ikke fødes som kvinde, men bliver det (hermed ikke sagt, at der ikke findes biologiske forskelle ved mænd og kvinder), og derfor kan man heller ikke antage, at der er tale om én slags ‘kvindekategori’.

Biologisk og socialt køn

flexiblegenderidentity
Ravn 2014

 

Butler stiller spørgsmålstegn ved nogle af de naturliggjorte sandheder, som vores generelle kønsforståelse opererer indenfor, ved at dekonstruere de binære forestillinger og selvfølgeligheder om køn og seksualitet, der eksisterer og dominerer i samfundet. Blandt andet argumenterer hun for, at køn er kulturelt betinget, og at den biologiske krop blot er noget, vi forbinder med kategorierne ’kvinde’ og ’mand’, fordi samfundet er underlagt en kulturel tvang, der fortæller og lærer os, hvordan vi ’bør’ tænke i forhold til dette.
Historisk set har der eksisteret et tydeligt skel mellem biologisk og socialt køn, der har defineret biologien som ‘skæbne’ og det sociale som en ‘kulturel konstruktion’, der dermed også er foranderlig. Butler underlægger sig dog ikke denne tankegang, da hun mener, at man ikke kan adskille de to (henholdsvis biologisk og socialt køn) ad, idet de er afhængige af hinanden:

Socialt køn bør ikke blot opfattes som den kulturelle inskription af betydningen på et forudgivet biologisk køn (en juridisk opfattelse); socialt køn må også betegne selve det produktionsapparat, hvorigennem biologisk køn etableres. Derfor hører socialt køn ikke til kultur som biologisk køn til natur

(Butler 2010: 46)

Med denne tankegang er den fysiske (biologiske) krop i virkeligheden blot et ‘instrument’, en ‘konstruktion’, der ikke har nogen betydning, før den får angivet en kønsmærkning, der afhænger af den givne kultur eller eksisterende (og i høj grad dominerende) diskurs. Dette betyder samtidig at en person født med det, der genkendes som en biologisk ‘mandlig’ krop, i lige så høj grad kan tilslutte sig kategorien ‘kvinde’, da Butler, gennem De Beauvoir, tydeliggør, at det mandlige køn også kan fødes som kategorien kvinde (De Beauvoir i Butler 2010: 47).
Butler understreger dog, at det ikke blot handler om, at man kan vælge frit på alle hylder i forhold til hvilken kønsforståelse, man ønsker at ‘tilslutte’ sig, da der altid skal tages højde for de i forvejen konstruerede relationer (magtfulde diskurser), der eksisterer (jf. Maskulinitet og femininitet). Butlers forståelsesramme baserer sig således på interpellation, hvorved kønsidentitet som social konstruktion udstilles: et subjekt bliver altså en del af i kønsdiskurserne allerede ved fødslen ved at udpege barnet som enten pige eller dreng.

 

Forståelighedens matrice og heteronormativitet

I forlængelse af Butlers diskussion om biologisk og kulturelt køn understreger hun, at der mellem biologisk køn, socialt køn og seksuel praksis skal finde en overensstemmelse sted, for at blive defineret som et ‘forståeligt’ køn, da det er disse, der “(…) på en eller anden måde indstifter og fastholder relationer af kohærens og kontinuitet mellem biologisk køn, socialt køn og seksuel praksis og begær” (Butler 2010: 60). Denne forståelse og definition fungerer ligeledes som definitionen af Forståelighedens Matrice. Matricen skal ses som en normskabende struktur, der indebærer, at man (identificerer sig med med og) på grund af sit biologiske køn har et bestemt (hetero-) seksuelt begær, der medfører en bestemt, heteroseksuel, praksis. I og med at den heteronormative forestilling dikterer, hvordan vi tænker køn og seksualitet, opstår der derfor et tabu i forhold til de identiteter, der falder uden for dette; herunder bøsser, lesbiske, biseksuelle og trans* personer. Disse bliver set som ‘uforståelige’ køn og udviklingsmæssige fiaskoer på baggrund af de heteronormative forståelser. Netop fordi køn bygger på en heteroseksuel konstruktion, der er reguleret efter dens pågældende, reproduktive seksualitet, opstår der, ifølge Butler, en falsk stabilisering af det sociale køn.

Hun påpeger, at det at sætte lighedstegn mellem køn og begærsretning (seksualitet), er problematisk på flere måder i forhold til moderne queer-teorier, da et givent, biologisk køn ikke nødvendigvis forudsætter en bestemt, seksuel praksis og vice versa. Yderligere uddyber hun, at:

The second and related move within queer theory is to argue that gender is not reducible to hierarchical heterosexuality, that it takes different forms when contextualized by queer sexualities, indeed, that its binariness cannot be taken for granted outside the heterosexual frame, that gender itself is internally unstable, that transgendered lives are evidence of the breakdown of any lines of causal determinism between sexuality and gender

(Butler 2004: 54)

Performativitet

De mange identiteter, der falder uden for ‘forståelighedens matrice’, er et bevis på, at denne er konstrueret og konstant kontrolleres og opretholdes gennem gentagelser, sprog og repræsentationer. Butler mener, at i stedet for at se køn som årsag til seksuel erfaring, adfærd og begær, er det nødvendigt at anerkende, at årsagen i stedet bør forstås som en virkning af den heteronormative diskurs, der skaber bestemte, begrænsende subjektpositioner. Hermed sagt at køn betegner et mærkat, som er skabt performativt af hegemoniske diskurser.

It may seem, however, that there is a difference between the embodying or performing of gender norms and the performative use of discourse. Are these two different senses of “performativity”, or do the converge as modes of citationality in which the compulsory character of certain social imperatives becomes subject to a more promising deregulation? Gender norms operate by requiring the embodiment of certain ideals of femininity and masculinity, ones that almost always related to the idealization of the heterosexual bond

(Butler 1993: 231)

Butler ser altså køn som en flydende størrelse (Butler 2010: 47). For at blive sit køn er man ‘tvunget til’ at performe, således at man lever op til den sociale og offentlige diskurs om forståelige køn. Det sociale køn er således produceret med henblik på at skabe stabile, primære og genkendelige identiteter, der kan tolkes som performative, da der netop er strafmæssige virkninger, hvis man falder udenfor normen. Hun mener ligeledes, at dem der ikke gør deres køn ‘korrekt’ er med til at udfordre den politiske konstruktion og dermed vores måde at tænke køn på.

På billedet: ‘The Commander’, Lexa (Alycia Debnam-Carey) fra tv-serien “The 100”, der kortvarigt har et forhold med en af hovedpersonerne, Clarke (Eliza Taylor). Hun bliver dog, som vi har set så ofte før med kvindelige queer karakterer, dræbt – hvilket har fået betegnelsen ‘Lesbian Death Tropes’. Dette fik LGBTQ-fans til at stå sammen på de sociale medier verden over og under hashtagget #LGBTfansdeservebetter formåede over 280.000 tweets på blot to timer at se dagens lys. Change is coming!

Kilder:

Butler, Judith (2010): Kønsballade – Feminisme og subversion af identitet. Forlaget THP, København. ISBN: 978-87-92600-01-1

Butler, Judith (2004) Undoing Gender. Routledge. ISBN: 978-0415969239

Butler, Judith (1993): “Critically Queer” i Bodies That Matter – On The Discursive Limits of “Sex”. pp. 223-283. Routledge.

Ravn, Flemming (2014): HVAD ER HETERONORMATIVITET? Læs her

Munk Rösing, Lilian (2001): De skæve kønsidentiteter. Information. Læs her

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s