Femininity

Femininitet

2123846-Mia-Hamm-Quote-My-coach-said-I-ran-like-a-girl-I-said-if-he-could

 

The very idea that there are “opposite” sexes unnecessarily polarized women and men; it isolates us from one another and exaggerates our differences” (Serano 2016: 103). På denne måde kan vi, ifølge Serano, projektere andre modsætninger over på ‘mænd’ (og ‘maskulinitet’) og ‘kvinder’ (og ‘femininitet’), såsom aggressiv og stærk (mænd) over for passiv og svag (kvinder).

I dokumentaren Miss Representation (2011) udtaler Ed.D., forfatter og filmskaber Jean Kilbourne:

Girls get the message from very early on that what’s most important is how they look. That their value, their worth, depends on that (…) We get it from advertising, from films. We get it from television shows, videogames – everywhere we look

(Kilbourne i Newsome & Acquaro 2011: 01:46)

Det, som helt unge piger bliver præsenteret for som en naturlig sandhed, påvirker, hvordan de senere i livet gør deres køn. Dette ses blandt andet i forhold til, at den sexede krop bliver opfattet som et power-redskab. Det er derfor nødvendigt konstant at sørge for, at kroppen forbliver sexet, både gennem opmærksomhed, overvågning og disciplin. Dette forstærkes gennem medierne, da den sexede krop er central i diskursen omkring, hvad det vil sige at være feminin, hvorfor den er forbundet med noget af det vigtigste, når det kommer til at være kvinde (Gill 2016: 255).

Måden hvorpå medierne konstruerer dette behov for at se ud på en bestemt måde, kommer til udtryk hos kvinder i forbindelse med det tidligere omtalte fokus på at ‘generobre’ retten til egen seksualitet (jf. Den fjerde bølge (?)), hvortil der er opstået en ny subjektposition: Den seksuelle entrepreneur (Harvey & Gill 2013: 52). Seksuelt entreprenørskab, inspireret af Foucaults magtbegreb, er et begreb, der kan bruges til at forklare køn, magt og modstand. I Foucaults senere arbejde så han individet som et resultat af ‘technologies of the self’, hvor individet har en form for selvbestemmelse, hvilket dog betyder, at individet stadig er begrænset af bestemte diskurser (ibid.: 55). Dette kan bruges i forhold til at se på seksualitet, hvor der er to opfattelser, der begge udgør idéen om seksuelt entreprenørskab: ‘sexual subjectification’ (Gill): hvordan magt virker i og igennem subjekter og ‘technology of sexiness’ og (Radner): hvor heltinden i litteratur er gået fra at beskytte sin jomfruelighed til at fremstå som et attraktivt heteroseksuelt individ, der fokuserer på sit udseende gennem makeup, tøj og træning (eksempelvis Anastasia fra Fifty Shades-trilogien).

Denne subjektposition, som gængse diskurser tilbyder, betyder, at kvinder i dag selv vælger at præsentere sig på en objektificerende måde, da de ser sig selv som seksuelle subjekter frem for objekter (interpellation):

Nowhere is this clearer than in advertising which has responded to feminist critiques by constructing a new figure to sell to young women: the sexually autonomous heterosexual young woman who plays with her sexual power and is forever ‘up for it’

(Gill 2016: 258)

Kilder

Gill, Rosalind (2016): Gender and the Media, Polity Press. ISBN-10: 0-7456-1273-3

Harvey, Laura & Gill, Rosalind (2013): “Spicing It Up: Sexual Entrepreneurs and The Sex Inspectors” i New Femininities. Postfeminism, neoliberalism and subjectivity. Scharff, Christina & Gill, Rosalind. Palgrave Macmillan. ISBN: 978-1-137-33986-7

Newsom, Jennifer Siebel og Acquaro, Kimberlee (2011): Miss Representation, Girls’ Club Entertainment

1 thought on “Femininitet”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s