feminismens historie

Tredjebølge-feminisme

Den tredje bølge (midt 1990’erne-?)

Lektor i Engelsk Sprog og Litteratur, Michelle M. Lazar, mener, at tredjebølge af feminismen var præget af en global, neoliberal, postfeministisk diskurs (En afstandstagen til den tidligere bølge af feminisme) (Lazar 2013: 38). Denne bølge anerkendte arven og effekten fra andenbølgen, men så denne kamp som overstået, hvorfor det er et kendetegn for denne periode, at mange tog afstand fra mærkatet ‘feminist’ (Rampton 2015). I denne bølge ses kontrasterende idéer om, hvad kvindefrigørelse indebærer, da det på den ene side handlede om at fokusere på kvindelige bedrifter, der omhandlede individualisering og selvudfoldelse (dette sås eksempelvis i det øgede fokus på livsstil og forbrugervalg som noget, der blev budt velkomment med åbne arme). På den anden side sås et forsøg på at gentænke køn i en feministisk ånd (Budgeon 2013: 281).

Medierne i tredjebølge-feminismen

Ligesom i tidsrummet mellem første- og andenbølge af feminisme sås i tredjebølgen en tendens til, at medierne ‘dikterede’, hvordan det feminine subjekt skulle ‘gøres’. Af denne grund argumenterede Rosalind Gill, Professor i Cultural & Social Analysis, for, at medierne var præget af en postfeministisk sensibilitet frem for postfeminisme, hvilket betød, at det var vigtigt at se på medierne som værende både feministiske og anti-feministiske på samme tid (Gill 2007: 4). I denne periode handlede feminismen om en ny form for tilbageerobret agens: retten til egen seksualitet, hvilket der dog blev stillet spørgsmålstegn ved i akademiske kredse, da man her så denne form for subjektivitet som en overgivelse til patriarkalske, undertrykkende strukturer. Et eksempel herpå er sangerinden Madonna (‘s Billboards ‘Woman of the Year 2016’ tale (Web), der af mange andenbølge-feminister er blevet kritiseret for at præsentere sig på en seksualiserende og degraderende måde. Madonna, derimod, har gjort det klart, at i hendes definition af feminisme, handler det netop om selvbestemmelse og retten til at gøre op med det viktorianske kvindebillede, hvorfor hun på den måde har hjulpet mange unge kvinder til at tage ejerskab over deres seksualitet (Casas(c) 2013: 20:00).

Et andet diskussionspunkt i denne bølge handlede om, at det var gennem forbrug, man kunne opnå feministiske mål (Lazar 2013: 44) – hvis man altså tog de ‘rigtige’ valg (ibid.: 48):

The option not offered to women is the one not to consume and, in turn, the freedom not to comply with commercialized beauty rituals and ideals entailed by the consumption of those products

(Lazar 2013: 45)

Med denne afpolitisering af retten til valg, der ellers var central for andenbølge-feministerne (herunder retten til egen krop i form af abort), sås på den måde et øget fokus på kvinders ret til at vælge skønhedsprodukter, hvilket gjorde ‘forbrugerfeminisme’ problematisk, da den udelukkende tilbød simulation af frihed. Det betød altså, at på trods af at ‘valg-feminismen’ (introduceret af Nancy J. Hirschman) lovede frigørelse, ændrede den ikke noget ved den traditionelle, binære kønsforestilling (Lazar 2013: 46).

Det er interessant, da mange af de normer, der blev, og fortsat er, forbundet med traditionel femininitet, styrer det ‘frie valg’ hen imod ubevidste fravalg såsom at være lesbisk, barnløs, single eller feminist (Budgeon 2013: 286) og hertil uperfekt, makeup-løs (u-feminin) og ikke i form (Lazar 2013: 39). Dette viser, hvor problematisk det er, at tredjebølgen har forsøgt at distancere sig fra den politiske og akademiske side af feminismen.

I midt 90’erne var feminismen præget af postkolonial og postmoderne tænkning: “In this phase many constructs were destabilized, including the notions of “universal womanhood,” body, gender, sexuality and heteronormativity” (Rampton 2015). I denne periode handlede feminismen således om en ny form for generobret agentur: retten til egen seksualitet. De var/er samtidig stærkt påvirket af Pinkfloors ytring om, hvordan det nu er muligt for kvinder at have en push up bh og en hjerne på samme tid. De ser sig selv som subjekter, ikke objekter. Rampton kalder dem grrls, og hentyder dermed bandet Riot grrrl (Rampton 2015), som ofte bliver associeret med starten på denne form for feminisme. Bandet blev dannet i 1991 med det formål at adressere sexisme i punkuniverset. De spredte deres budskabet gennem musikken, men også gennem Zines (Sammentrækning af fanzines: selvproducerede publikationer med begrænset distribution) “Reading other girl-zines enabled girls to see their experiences of racism, abuse, and harassment as political issues rather than isolated personal incidents” (Schilt). I denne periode blev nettet et vigtigt redskab for at fremme denne form for ‘girlie feminism’. Det er også kendetegnet for denne periode, at mange tog afstand fra mærkatet feminist (Rampton 2015).

I denne tredje bølge var der samtidig fokus på subjektivitet og individualisme, hvilket havde større samfundsmæssige konsekvenser, da dette betød en benægtelse af ydre indflydelser, såsom hvordan klasse og race spillede ind i forhold til forståelsen af det succesfulde, feminine subjekt. I og med at det for tredjebølge-feministerne handlede om et fokus på, at kvinder havde opnået politisk ligestilling og derfor var frie til at opnå den succes, de ønskede, formåede de ikke at indse, at ulighed kønnene imellem og individuel succes kan sameksistere. Dette sås ikke blot i en fornægtelse af køn som afgørende, men også af at kvinder blev udsat for systematisk undertrykkelse, hvilket blandt andet betød, at feminismen kom til at handle om alt andet end politisk aktivisme (Budgeon 2013: 282, 285). Et andet problem med tanken om kvindelig ‘empowerment’ var, at dette overskyggede mulighederne for at forstå kompleksiteten af selv-empowerment og for at udvikle en kritisk forståelse af de sociale kontekster, hvori feministiske værdier blev tilpasset således, at de reproducerede status quo og dermed ikke tog klasse- og raceopdelingerne i betragtning (Budgeon 2013: 287). Dette på trods af at de faktisk forsøgte at gøre op med os/dem-dikotomien og derfor i midt-90’erne var præget af postkolonial og postmoderne tænkning: “In this phase many constructs were destabilized, including the notions of “universal womanhood,” body, gender, sexuality and heteronormativity” (Rampton 2015). Dette betød at: “(…) third-wave feminism does not privilege gender or sexual difference as its key site of struggle nor does it limit itself to any single issue” (Budgeon 2013: 280).

 Kilder:

Lazar, Michelle M. (2013): “The Right to Be Beautiful: Postfeminist Identity and Consumer Beauty Advertising” i New Femininities. Postfeminism, Neoliberalism and subjectivity. Scharff, Christina & Gill, Rosalind. Palgrave Macmillan. ISBN: 978-1-137- 33986-7

Rampton, Martha (2015): Four Waves of Feminism. Pacific University Oregon. Fundet på: https://www.pacificu.edu/about-us/news-events/four-waves-feminism (sidst set 30/12-17)

Budgeon, Shelley (2013): “The Contradictions of Successful Femininity: Third-Wave Feminism, Postfeminism and ‘New’ Femininities” i New Femininities. Postfeminism, neoliberalism and subjectivity. Scharff, Christina & Gill, Rosalind. Palgrave Macmillan. ISBN: 978-1-137-33986-7

Gill, Rosalind (2007): Postfeminist Media Culture: Elements of a Sensibility. European Journal Of Cultural Studies, 10 (2). pp. 147-166. DOI: 10.1177/1367549407075898 Fundet på: http://eprints.lse.ac.uk/2449/1/Postfeminist_media_culture_(LSERO).pdf (sidst set 30/12-17)

Casas(c) (2013): Makers: Women Who Make America (Part 3). Fundet på: https://www.youtube.com/watch?v=rkFv1Y_lKa0 (sidst set 7/9-17)

1 thought on “Tredjebølge-feminisme”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s