Why Feminism

Hvorfor feminisme

Hvorfor feminisme?

Det er ikke nok at undersøge, hvordan kvinder bliver mere fuldstændigt repræsenteret i sprog og politik. Feministisk kritik bør også forstå, hvordan kategorien ”kvinder”, som feminismens subjekt, er produceret og indskrænket af selve de magtstrukturer, hvorigennem emancipation søges

(Butler 2010: 39)

(Web)

Queer-teoretiker, filosof og professor i Retorik, Litteraturvidenskab & Women’s Studies ved University of California, Judith Butler er blandt andet inspireret af den franske forfatter, filosof, eksistentialist og feminist, Simone De Beauvoir, der allerede i 1949 ligeledes spørger, hvad en kvinde er (De Beauvoir(a) 1999: 13) og i den forbindelse understreger, at man ikke fødes som kvinde, man bliver det: “Det er hele kulturformen, der skaber denne mellemting mellem en mand og en kastrat – kvinden (…) den Anden” (De Beauvoir(b) 1999: 13).

Idéen med de følgende indlæg er derfor at bringe en historisk, forkortet gennemgang af, hvad feminisme indebærer, samt hvordan den har påvirket medierne, kvinders selvforståelse og også kvinders rettigheder. Vores udgangspunkt for de kommende indlæg er, udover Judith Butlers ovenstående formaning, inspireret af seniorlektor i Kultur, Medier og Kreative industrier, Dr. Christina Scharffs italesættelse af et problem inden for feminisme; nemlig den manglende akademiske viden i den nye, offentlige, feministiske debat. Dette, fordi den er præget af et forsimplet billede, der samtidig beskrives som historisk ukorrekt, hvilket er med til at skabe et negativt billede af især andenbølge-feminismen. Hun finder det bekymrende, at de nye ‘mainstream feminister’ går væk fra feministiske og queer-teoretiske tilgange, hvormed de ikke er i stand til at ændre den heteronormative måde at se verden på. Scharff efterlyser derfor intersektionelle analyser, som grundlæggende går ud på at anerkende identitetskategorier såsom ‘hvid’, ‘heteroseksuel’ og ‘overklasse’ som undertrykkende faktorer i minoriteters liv (Scharff 2013: 274).

Flere kvinder i historiebøgerne, tak

Hvad udgør kategorien kvinde? Hvordan er hun blevet defineret i mandens billede og hvad har det betydet, at hun er gået aktivt ind i kampen for selvdefinition? Og hvad vil kvindefrigørelse egentlig sige?

Vi tager udgangspunkt i feminismens historie i USA, men opererer ud fra den forståelse, at den amerikanske feminisme er uløseligt forbundet med den generelle kamp for feminisme i den vestlige verden (Chakravarty & Mortensen 2016: 9). Vi er samtidig bevidste om, at kvinders kamp for rettigheder har eksisteret længe før, hvad der betegnes som førstebølge-feminisme.

Lektor i Historie Leigh Ann Wheeler, forklarer, hvorfor det er vigtigt at se på kvinders historie. Forståelsen af kønsroller og kønsforskelle har ændret sig drastisk gennem historien. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at vores opfattelse af historien er konstrueret, og at den derfor ikke bør anses som hverken endegyldig eller ‘naturlig’. Ifølge Wheeler, kan vi, ved at lære om kvinders historie således få en anden forståelse af de eksisterende kønsroller, der dominerer i samfundet i dag:

(…) it [women’s history] shows us that we (…) are products of history but we are also agents of history whether we are first ladies, movement leaders, homemakers, waitresses, factory workers, teachers or students. We are all making history, everyday

(Wheeler 2012: 14:40)

Dette er især vigtigt, da historiebøgerne i dag meget sjældent nævner kvinder. Maria Perstedt, chef for kvindehistorisk museum i Umeå, peger på en undersøgelse i Sverige, der viste, at kun 13 % af de personer, der nævnes i historiebøgerne, er kvinder. I 1800-tallet, hvor mange af omtalte historiebøger er skrevet, fravalgte man aktivt at nedskrive oplevelser, handlinger og viden, der tilhørte kvinder. Dette er til stadighed et problem, da det forstærker idéen om, at mænd altid har haft magten, hvorfor dét er blevet ‘naturligt’ (Perstedt 2015).

Da der ikke er enighed omkring, hvor mange bølger af feminisme, der har været, opererer vi med professor i historie og forkvinde for Center for Gender Equity Martha Ramptons forståelse. Hun taler om fire bølger (Rampton 2015).

Læs mere om bølgerne her:
Førstebølge feminisme
Andenbølge-feminisme
Tredjebølge-feminisme
Fjerdebølge-feminisme (?)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s