feminismens historie

Fjerdebølge-feminisme (?)

(Web)

Mange fejrer i dag mærkatet feminist. Tilgangene til betydningen af mærkatet er dog stadig meget forskellige. I den omdiskuterede fjerde bølge af feminismen ses et forsøg på at forene de mange forskellige former for feminisme og kampen for ligestilling som tredjebølgen resulterede i ved at pege på den oprindelige og grundlæggende forståelse af feminisme: “The advocacy of women’s rights on the ground of the equality of the sexes” (Web). Dette betyder, at en feminist er “A person who supports feminism” (ibid.). Missionen er dog endnu ikke lykkedes, da der i dag ses mange forgreninger og individuelle forståelser af, hvad feminisme er, og bør gøre for kvinder, som ikke nødvendigvis kan sameksistere.

Det store fokus på neoliberalisme og postfeminisme hos tredjebølgen går igen i dele af fjerdebølgen. Nogle af de nye feminister tager stadig afstand fra den politiske del af andenbølge-feminismen, hovedsageligt fordi de forbinder dette med ‘mandehadere’ og homofobi:

The homophobic rejection of the 1970’ers raises questions about the new feminism’s critical and emancipatory potential. It seems that the new feminism do not sufficiently interrogate the social constellations that initially gave rise to the felt need for a new feminist politics

(Scharff 2013: 265)

I kontrast til denne holdning ses den akademiske tilgang, der langsomt bevæger sig tilbage til mainstream medier med emner som seksuelle overgreb, voldtægter, vold mod kvinder, ligeløn, kropsidealer, maskulinitet og femininitet (Rampton 2015). Rampton beskriver denne forståelse af feminisme som:

Feminism no longer just refers to the struggles of women; it is a clarion call for gender equity (…) They speak in terms of intersectionality whereby women’s suppression can only fully be understood in a context of the marginalization of other groups and genders

(Rampton 2015)

Der ses altså en sammenhæng mellem feminisme og kampen for alle, undertrykte grupper, uanset om den er køns-, race-, eller klassemæssig (Web: 27:23). Samtidig er det vigtigt, at være sin position og sine privilegier bevidst, når man deltager i den feministiske debat. Denne (mere akademiske) stemme bliver dog ofte overdøvet af de feminister, der holder fast på tredjebølgens fokus på ‘girlie feminisme’ (lighed mellem køn handler om at generobre feminine aktiviteter og stadig være feminist), befrielsen af kvindelig seksualitet. Altså seksualitet for hendes egen skyld, hvormed udskamning af den kvindelige seksualitet skal kommes til livs, samt valgfeminisme, herunder det såkaldte ‘Girl Squad’, der består af Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen (‘Twerk Queen’) & Katja Krarup Andersen, der blandt andet forsøger at (gen)erobre kvinders ret til at have en udtalt og synlig seksualitet (Von Sperling 2017). To holdninger, der kolliderer, når vi taler om feministisk ikon, sangerinde, selvstændigt akademisk studieobjekt og forretningskvinde, Beyoncé Knowles’ brand:

(Web)

Knowles, udtaler blandt andet:

I don’t have any shame about being sexual and I’m not embarrassed about it and I don’t feel like I have to protect that side of me. Because I do believe that sexuality is a power that we all have

(Knowles 2013: 04:18)

Med denne udtalelse afspejler Beyoncé en tankegang, hvor seksualitet er et symbol på empowerment og kvindefrigørelse. Modsat dette ses en holdning om, at hun præsenterer sig på en seksualiserende og ikke mindst degraderende måde, fordi hun styres mod en bestemt hyperseksualiseret subjektposition skabt til afroamerikanske kvinder (under slaveriet) (hooks 1990: 29, 60).

Denne diskussion ses især i forhold til Beyoncé som ‘brand’. Hun har med sange som Independent Woman og Run the World, givet verden en magtfuld og selvstændig, sort kvinde at spejle sig i. Og hun bliver på de sociale medier samtidig rost for at fremme et anderledes kvindeideal. hooks, derimod, mener, at Beyoncé er anti-feministisk i sin fremtoning, da hun ikke ændrer nogle af de historisk konstruerede strukturer inden for et ‘imperialist white-supremacist capitalist patriarchy’ ved at gøre det i sin subjektive interesse – hun reproducerer dem (ibid.: 38:20) ved at benytte sig af en hyperseksualiseret subjektposition, hvilken netop er en af de få, sorte kvinder får ‘tilbudt’ (Harris 2010: 33:58). hooks skriver samtidig, at

Viewers who like to suggest Lemonade was created solely or primarily for black female audiences are missing the point. Commodities, irrespective of their subject matter, are made, produced, and marketed to entice any and all consumers. Beyoncé’s audience is the world and that world of business and money-making has no color

(hooks 2016)

Beyonce, og mange af hendes fans, kan altså ses som repræsentanter for tredjebølgens fokus på seksualitet som frigørende.

Beyoncé er især kontroversiel, da hun blander akademisk feminisme ind i sin egen feministiske agenda – ved blandt andet at ‘citere’ en anden feminist og forfatter Chimamanda Ngozi Adichie i sangen “Flawless”, hvor budskabet er simpelt; unge pigers opdragelse centrerer omkring én ting; drenge/mænd; de må ikke være for succesfulde, ægteskab er det vigtigste og de skal konkurrere for mænds opmærksomhed. Hun gør det samtidig klart, at en feminist er en, der ønsker social, politisk og økonomisk ligestilling mellem køn. Adichie er dog ikke udelukkende enig i Beyoncés feminisme:

Still, her type of feminism is not mine, as it is the kind that, at the same time, gives quite a lot of space to the necessity of men. I think men are lovely, but I don’t think that women should relate everything they do to men: did he hurt me, do I forgive him, did he put a ring on my finger?

(Adichie i Kiene 2016),

hvilket bliver tydeligt, når vi kigger på den kritik eksempelvis bell hooks møder, når hun forsøger at stille spørgsmålstegn ved Beyoncés kulturelle påvirkning. Det synes som om, at selv debatten omkring kvindefrigørelse bliver styret af en patriarkalsk tankegang, hvor mærkatet kvinde dækker over alle kvinder (undtagen hvis man ikke ligner en kvinde fra fødslen).

Serano, taler derimod om, hvordan mange i dag forstår femininitet og feminisme som modsætninger, hvilket kan ses som den feministiske bevægelses største fejltagelse rent taktisk: “It’s high time we rectify this mistake by purposefully putting feminine back into feminism” (Serano 2016: 320) og samtidig sørger for, at begge begreber ikke længere er underlagt mandighed og maskulinitet (ibid. 326). Hun mener samtidig at kritikken mod femininitet, eksempelvis i forbindelse med feminin påklædning, i virkeligheden afspejler antifeministiske tendenser, da man lige præcis reducerer kvinder til objekter for mandens interesse frem for at kalde det selvudfoldelse (ála voldtægtsofre, der ‘beder om’ at blive voldtaget, fordi de klæder sig dristigt på) (ibid.: 328).

Vi ser derfor i dag et spændende spændingsfelt, hvor den neoliberalistiske og postfeministiske tilgang sættes overfor et queer-teoretisk udgangspunkt, der netop blandt andet forsøger at gøre op med binære forståelser af køn, heteroseksualitet som værende obligatorisk (‘compulsory heterosexuality’) samt herskende forståelser af maskulinitet og femininitet. På den måde kolliderer tredjebølgen og den akademiske feminisme, hvorfor de ikke nødvendigvis kan sameksistere i forhold til spørgsmål, der involverer subjektets valgmuligheder: er man fri til at vælge eller underlagt undertrykkende strukturer, der styrer en mod et bestemt valg? Dette ses i stridighedspunkter omkring, hvorvidt religion er undertrykkende, når det i nogle tilfælde betyder, at kvinder skal gå tildækket, og er det overhovedet undertrykkende, hvis det er kvindens eget valg? Er makeup og fokus på medieskabte skøndhedsidealer i virkeligheden mere undertrykkende? Er begge undertrykkende på hver sin måde? I hvor høj grad er det nødvendigt at give børnene en kønsneutral opdragelse? (Chakravarty & Mortensen 2016: 94). Kvindefrigørelse handler, i vores optik, således om at blive opmærksomme på strukturel undertrykkelse (de patriarkalske diskurser), der fastholder kvinder i en rolle, hvor de først og fremmest vælger at fremstille sig som seksuelle objekter og at købe sig til kvindelighed og femininitet.

Kilder:

Scharff, Christina (2013): “The New German Feminisms: Of Wetlands and Alpha-Girls” i New Femininities. Postfeminism, Neoliberalism and Subjectivity. Scharff, Christina & Gill, Rosalind. Palgrave Macmillan. ISBN: 978-1-137-33986-7

Rampton, Martha (2015): Four Waves of Feminism. Pacific University Oregon. Fundet på: https://www.pacificu.edu/about-us/news-events/four-waves-feminism (sidst set 30/12-17)

Von Sperling, Anna (2017): Kære søstre, der gik forud. Løft blikket fra Twerk Queens numse og hør på, hvad hun siger. Information. Fundet på: https://www.information.dk/debat/2017/03/kaere-soestre-gik-forud-loeft-blikket-twerk-queens-numse-hoer-paa-siger?lst_cntmst (sidst set 30/12-17)

Knowles, Beyoncé (2013): “Self-Titled” Part 4. Liberation. Fundet på: https://www.youtube.com/watch?v=1b1loWJfxaA (sidst set 3/7-16)

hooks, bell (1990): “Ain’t I A Woman. Black Women and Feminism”. Pluto Press, London. ISBN: 0 86104 379 0. Fundet på: https://hamtramckfreeschool.files.wordpress.com/2014/03/hooks-bell-aint-i-a-woman-black-woman-and-feminism.pdf (sidst set 29/12-17)

Harris, Melissa 2010(2): Honors Colloquium: How Black Women’s Stories Complicate Race and Gender Politics. Fundet på: https://www.youtube.com/watch?v=1xkQu6w6fTs (sidst set 30/12-17)

hooks, bell (2016): Moving Beyond Pain, bell hooks Institute. Fundet på: http://www.bellhooksinstitute.com/blog/2016/5/9/moving-beyond-pain (sidst set 30/12-17)

Kiene, Aimée (2016): Ngozi Adichie: Beyoncé’s feminism isn’t my feminism”. De Volkskrant. Fundet på: https://www.volkskrant.nl/boeken/ngozi-adichie-beyonce-s-feminism-isn-t-my-feminism~a4390684/ (sidst set 30/12-17)

Serano, Julia (2012): Trans Feminism: There’s No Conundrum About It. Ms. Magazine. Fundet på: http://msmagazine.com/blog/2012/04/18/trans-feminism-theres-no-conundrum-about-it/ (sidst set 30/12-17)

Mortensen, Hanne & Chakravarty, Dorthe (2016): De danske kvinders historie. Aarhus C, Systime. ISBN: 978-87-616-5846-3

1 thought on “Fjerdebølge-feminisme (?)”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s